23948sdkhjf

Kiwi runder 100 butikker

Med nye ejere, ny direktør og koncepttilpasninger gør discountkæden nu klar til fortsat ekspansion og forankring i danskernes discountbevidsthed.
Når discountkæden Kiwi den 7. november åbner sin nye butik i Nørresundby, runder kæden samtidig 100 butikker herhjemme.

Dermed når Kiwi en vigtig milepæl i ekspansionen på det danske discountmarked og ambitionen om at blive danskernes foretrukne discountbutik. Alene i år har Kiwi åbnet 15 nye butikker, og er den af landets discountkæder, som har haft mest fart på etableringen af nye butikker i år. Og med nye ejere og ny adm. Direktør i førersædet ser Kiwi nu frem mod de 200 danske butikker.

- Discountsektoren vokser fortsat, og det samme gør vores tilstedeværelse og synlighed. Vi sætter nu fuldt fokus på at løfte Kiwi op som en anerkendt aktør i discountmarkedet. Med 100 butikker har vi et solidt afsæt for fortsat vækst. Samtidig indfører vi nogle justeringer, så vores koncept kommer endnu tættere på det, de danske forbrugere forbinder med discount, fortæller Carsten Hansen, adm. direktør i Kiwi Danmark.

- Ting tager tid, og Kiwis situation efter fem år i markedet minder meget om den, jeg kom til hos Netto Sverige i sin tid. Fremadrettet vil Kiwi have et stramt fokus på vores stærke priser og på kundeoplevelsen. Dels i vores markedsføring og tilbudsaviser. Dels i butiksindretningen, hvor vi skaber plads til det, der driver forbrugeres discountindkøb, nemlig stærke priser, gode tilbud og masser af friskvarer, tilføjer han.

Blandt meget andet giver åbningen af Kiwis butik nr. 100 et indblik i de fremtidige investeringer i discountmarkedet. Det sker ved en åbningsreception for inviterede samarbejdspartnere og forretningsforbindelser onsdag den 6. november i den nye butik.

Her fortæller adm. direktør, Carsten Hansen, om det strategiske fokus og præsenterer overvejelserne bag den nye butiks opbygning og det stærkere fokus på friskvarer, som møder de handlende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078